Arbejd hos os

Pædagog og pædagogmedhjælper - arbejd 32 timer få løn for 37 timer

- i Skovbørnehaven Livet

 

Hos os er det vigtigt at arbejdsliv og familieliv hænger sammen, og vi tilbyder derfor en stilling, hvor du arbejder 32 timer om ugen fordelt på 4 dage af 8 timer, men har en ugentlig bagvagtsdag, og aflønnes derfor 37 timer.

 

Skovbørnehaven Livet er en privatejet skovbørnehave beliggende i Humlebæk. Vores børnegruppe består af 30 børn fra 3-6 år og 15 børn fra 1 til 3 år. Alle børn og voksne er sammen så meget som muligt. Vi spiser nybagte morgenboller sammen, vi følges i skoven, vi spiser madpakker sammen, vi sover sammen og vi spiser frugt sammen. Imellem disse faste fælles fixpunkter dyrker vi de små fællesskaber og de gode lege i mindre grupper. 

Vores altafgørende fokus er det gode børneliv, og vores vigtigste formål er at skabe en meningsfuld hverdag, hvor god tid, dannelse af relationer og venskaber, nærvær og fordybelse er grundelementerne i den pædagogiske praksis. 

Vi er en skovbørnehave, så vi skal ud i naturen hver dag. En god flyverdragt i voksenstørrelse og regntøj er en nødvendighed for vores medarbejdere.


Hele vejen gennem dagen er vi som voksne de trygge guider, der hjælper børnene med at komme gennem dagen på allerbedste vis. Nogle gange som igangsættere af lege og aktiviteter, andre gange og oftest som næsten usynlige medspillere. Vi skal som personale være klar på at omfavne det uforudsigelige. Når vi siger, at god tid er et af vores grundelementer, så mener vi, at vi aldrig skal skynde os, men at f.eks. turen til og fra skoven er lige så værdifuld og relations skabende som aktiviteterne og legene i skoven. 

 

Om dig

Vi søger en passioneret pædagog, som har en relevant pædagogisk uddannelse og hjertet på rette sted, samt en pædagogmedhjælper der brænder for samspillet med en flok naturglade børn.

Vil du være med til at skabe det bedste afsæt for udvikling og glæde hos en flok skønne, naturglade børn, der skal og vil ses, lige som de er hver især? 

 

  • Vil du sammen med børnene være nysgerrig, begejstret, gå på opdagelse i naturen og bruge uderummet som læringsrum – i skoven, på de åbne vidder, på stranden eller i kulturlivet?
  • Kan du trives i en ofte kompleks og uforudsigelig hverdag og i tæt samarbejde med dine kollegaer skabe en harmonisk børnedag fuld af inspirerende aktiviteter?
  • Tør du tage initiativer, være igangsætter og stå ved dit faglige ansvar?
  • Har du øje for pædagogikken i hverdagens rutiner, og vil du udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde på en arbejdsplads, hvor faglig sparring ses som en styrke og forventning?
  • Er du en tydelig og stabil samarbejdspartner, der naturligt og professionelt påtager sig ansvaret for det gode forældresamarbejde?
  • Tænder du på at være en del af virksomhed, hvor alle stemmer har værdi?


Så kan Skovbørnehaven Livet være din nye arbejdsplads.

 

Vi opfordrer alle, uanset uddannelsesmæssig baggrund, med særlige kompetencer indenfor natur, børn og udeliv til at søge stillingerne.

 

Om os

Skovbørnehaven Livet er startet i 2020 af Kira og Nina, hvis helt store passion er det gode børneliv og det gode arbejdsliv. Vi ville gerne et alternativ til de kommunale institutioner, og vores vision er, at den dyrebare voksen tid rent faktisk skal bruges på børnene. 

Vi er en lille privat ejet børnehave, og derfor er der sjældent langt fra tanke og gode ideer til handling. Vi er et sted, hvor man som barn og voksen i høj grad selv kan være med til at fylde rammerne ud og sætte sit præg på hverdagen. 

 

Ansøgning:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med beskrivelse af konkrete kvalifikationer og erfaringer, samt med referencer fra tidligere ansættelsessteder. Ansøgningen sendes til nina@livetsskov.dk

Ansættelsessamtalerne afholdes løbende. 

 

Hvis du vil vide mere:

Hvis du vil høre lidt om, hvad vi er gjort af, kan du lytte med her:

https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2024/hjernekassen-paa-p1-skovboern-11032422162

 

Kig også med på vores Facebook og Instagram - link findes nederst på siden.


Du er også meget velkommen til at kontakte Nina 41 83 64 43 (pædagogisk leder) eller Kira 61 37 48 37 (administrativ leder), hvis du vil høre nærmere. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.