Om os

Ideen om Skovbørnehaven Livet har været på tegnebrættet i flere år. Ideen er vokset, siden Nina for nogle år tilbage var med til at oprette en satellitskovbørnehave i en af kommunens institutioner.


En gåtur i vores skønne natur førte samtalen ind på tankerne og drømmene, og på et givent tidspunkt gjorde omstændighederne det muligt, da Kira spurgte, om ikke det var på tide at starte den skovbørnehave. 


Vi kastede os noget tøvende over opgaven til en start, men blev hurtigt grebet af ideen, og drømmen fik lov at udvikle sig. Efter mange timers fantastisk og energigivende arbejde med ide, værdigrundlag, læreplan m.m. blev det muligt for os at dele vores begejstring med forældre i kommunen. Den opbakning, vi her mødte, gav os, om muligt, endnu mere mod og lyst til at arbejde videre.